Gadenavneskilte Københavns Kommune

Københavns Kommune har gennem et eksternt designbureau fået udviklet en ny skriftfamilie som del af en opdateret visuel identitet. Skriftfamilien indeholder også en version til gadenavneskilte. Kommunens designafdeling var interesseret i at skabe de mest læsbare gadeskilte ved at identificere det optimale forhold mellem spatiering (luft mellem bogstaverne) og bogstavernes punktstørrelse.

Gadenavneskilte Københavns Kommune – mest læsbare gadeskilte

En lang række forskningsforsøg har fundet bevis for, at større spatiering af bogstaverne optimerer læsning af ord på stor læseafstand. Samtidig gælder at jo større punktstørrelse ordene er sat i, jo bedre læsbarhed. Stor punktstørrelse og bred spatiering kræver begge ekstra horisontal plads, hvilket ikke altid er til rådighed særligt ved meget lange gadenavne. Vi var derfor interesseret i at undersøge, om der findes et optimalt forhold mellem punktstørrelse og spatiering, hvis den horisontale plads på skiltet holdes konstant. Den tætteste spatiering blev derfor sat i størst punktstørrelse, mens den bredeste spatiering blev sat i mindst punktstørrelse. Således fik de forskellige typograferinger af gadenavnet præcis samme ordlængde.

Vi testede tre forskellige spatieringsværdier. Hver deltager blev præsenteret for 20 skilte i hver af de tre typografiske varianter. Halvdelen af skiltene ved hver test blev opstillet til frontal aflæsning – den anden halvdel til en vinklet aflæsning.
For at eliminere en eventuel effekt af tilfældig forhåndsgenkendelse af gadenavne var de 60 gadenavne udvalgt blandt eksisterende navne fra i en række danske småbyer fordelt over hele landet.

Mest læsbare gadeskilte
Bogstaverne optimerer læsning af ord på stor læseafstand

Med det mål at eliminere effekten af gadenavnenes stærkt varierende længde og aflæsningssværhedsgrad blev alle gadenavneskilte printet i de tre forskellige typograferingsvarianter – i alt 180 skilte. Forsøgsdeltagerne blev inddelt i tre grupper af samme størrelse, hvor hver gruppe læste forskellige typograferingsvarianter af hvert gadenavn. Ydermere opdelte vi hver af disse tre grupper i to, så halvdelen først læste skilte i frontal 0° vinkel, og den anden halvdel først i 45° vinkel.

Foranstaltningen var at identificere den mindst mulige afstand til stimuli, hvor deltagerne netop var i stand til læse gadenavnet. Forsøgspersonernes præstation gav os tilstrækkeligt data-materiale, som vi med hjælp af forskellige statistiske metoder kunne analysere og præsentere for kunden. På den måde har Københavns Kommune med stor sikkerhed valgt den optimale typografering af fremtidens Københavnske gadenavneskilte.

DA