Læsbarhed

I Typ kan vi validere skrifttyper og sikre, at de egner sig præcist til de situationer, de skal bruges i. På den måde elimineres eventuelle økonomiske og brandingmæssige risici, en implementering af et typografisk fejlvalg kan medføre.

Vi kan undersøge om en ny skrifttype er mere læsbar end den, der erstattes; om bogstavvægt og bogstavbredde har effekt på læsningen, om læsningen eventuelt forstyrres af usædvanlige bogstavdetaljer eller noget helt andet.

Menneskets perceptuelle evner er overraskende komplekse. Forskning viser, at det læsende øje arbejder forskelligt afhængigt af mange faktorer, f.eks. læseafstand og om en tekstdel er placeret i det centrale eller perifere synsfelt. Det kan derfor være svært at forudse hvordan en skrifttype læses uden at teste den.

I undersøgelserne benytter vi psykofysiske testmetoder, som oprinder i psykologien og er et allerede veletableret forskningsfelt. Psykofysikken består af en lang række forskellige metodiker, der kan bruges til at måle forholdet mellem det visuelle materiale (her skrifttypen) og perception.

En skrifttypes læsbarhed vil altid variere afhængig af læsesituation. Vi er derfor optaget af at benytte tests, som afspejler typiske læsesituationer. Eksempelvis skilte læst på afstand, brødtekst eller mindre punktstørrelse læst på kort afstand, eller tekst der skal kunne læses i en kortvarig eksponering. Vores læsetest opsættes som udgangspunkt altid efter om skrifttypen i overvejende grad skal læses på print eller skærm.

Vi kan benytte eyetracking af øjet under læsning. Denne metode er langt mere præcis til at måle en læsepræstation end en klassisk måling af læsehastighed. En eyetracking-måling kan give data om den tid forsøgspersonen fikserer på tekstdele, hvor lange spring (saccader) der er mellem øjets fikseringer, og hvor ofte forsøgspersonen må korrigere læsningen ved at flytte blikket tilbage i teksten. Eyetracking-målinger egner sig særligt til skrifttyper, som tiltænkes til brug i længere tekststykker.

Signalværdi

Typografi kan visualisere en brandværdi. Virksomheder kan derfor med fordel benytte specialdesignede skrifttyper som en del af den samlede brandpallette. Det særlige ved en skrifttype er, at signalværdien kan være mere subtil end ved et logo eller farvevalg, men forefindes alle steder, hvor der er tekstopsætning.

Forskning bekræfter at skrifttyper kan udtrykke en personlighed og en ønsket konnotation. Det er påvist, at hvis forsøgspersoner bedes om at bedømme en skrifttypes semantiske udtryk, vil de fleste være enige om hvilken adjektiver, der knytter sig til den.

Til vores undersøgelser benytter vi tests baseret på semantiske differentieringsskalaer. Dette er testmetoder som bunder i videnskaben, og er valideret til måling af objekters og begrebers visuelle udtryk og af deres oplevede betydning, og som med succes kan benyttes til måling af en skrifttypes oplevede udtryk.